Luftforureningens omkostninger og skadevirkninger

Der er stadig store udfordringer med luftforurening – globalt især i de nye store byer, men også i Europa og Danmark. Den globale luftforurening vokser.

Problemerne med luftforurening stiger i takt med, at flere mennesker flytter til storbyerne, og særligt stærkt går det i verdens vækstøkonomier, hvor behovet for energi øges. Kilderne til luftforurening er primært køretøjer, skibe, industrivirksomheder og kraftværker, der anvender fossile brændstoffer som dieselolie, benzin eller kul, men også biobrændstoffer bidrager til luftforureningen.

Problemerne med luftforurening er kommet på den internationale politiske dagsorden, fordi de har store sundhedsmæssige konsekvenser. WHO skønner, at luftforurening globalt set medførte mere end 7 mio. dødsfald i 2012. Dette antal vil ifølge UNEP (FNs miljøorganisation) stige markant i de kommende år, hvis der ikke gennemføres massive investeringer, der reducerer luftforureningen.

Foruden de mange for tidlige dødsfald fører luftforurening også til en lang række sundhedsskadelige konsekvenser som luftvejssygdomme mv. for beboerne i de store byer.

Der er også stigende fokus på regulering af luftforurening i EU. Luftforurening vurderes at være den vigtigste miljøfaktor til dødelighed i EU med mere end 400.000 for tidlige dødsfald i 2010. Det er mere end 10 gange højere end det årlige antal trafikdræbte. Dette fremgår af en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, “EU Air Quality in Europe – 2013”, som Europa Kommissionen bruger som grundlag for en vurdering af luftkvaliteten i EU. Det fremgår også af rapporten, at de eksterne samfundsmæssige sundhedsomkostninger af luftforureningen skønnes til et beløb mellem 330 – 940 mia. Euro. Hertil kommer skaderne på økosystemer, f.eks. eutrofiering og forsuring, og biodiversitet dvs. skader på dyre- og planteliv. Eutrofieringen og forsuringen medfører omfattende skader på landbrugsproduktionen, på skovene og på den naturlige vegetation.

Rapporten indeholder en detaljeret status over udviklingen i luftkvaliteten fra 2002 til 2011 i 38 lande i Europa. Der har gennem de seneste 10 år været en nedgang i udledningen af mange forurenende stoffer, men det har ikke ført til en tilsvarende reduktion i koncentrationen af en række af de forurenende stoffer i luftkvaliteten i byerne. Det gælder f.eks. for partikler (PM2,5), som vurderes til at medføre de mest skadelige sundhedseffekter i EU, herunder for tidlige dødsfald.

EU’s luftpolitik har siden 90´erne haft til formål at opnå langsigtede niveauer for luftkvaliteten, der ikke giver væsentlige negative virkninger på sundhed og miljø, herunder overholdelse af WHO’s sundheds retningslinjer. EU’s grænseværdier for f.eks. partikler (PM10) skulle have været opfyldt i 2005, men overskrides dagligt i 2011 i mere end 22 lande i Europa. Rapporten fra Miljøagenturet viser, at 88% af EU’s byboere udsættes for koncentrationer af PM10, der er højere end WHO’s grænseværdier, og 96% af byboerne udsættes for koncentrationer af PM2,5, der er højere end WHO’s grænseværdier. Desuden overskrider koncentrationen af kvælstofdioxid (NO2) i mange europæiske storbyer EU’s grænseværdier. Også i Danmark er problemet stort med mere end 3.300 dødsfald hvert år som følge af luftforurening og samlede omkostninger på mere end 28 mia. kr.