Artikel bragt i Berlingske 8. september 2016

Luftforurening kan snyde sig vej ind i hjernen

Af Lars Henrik Aagaard lha@berlingske.dk

Bittesmå og efter alt at dømme farlige metalpartikler fra luftforurening er i hobevis fundet i hjernevæv hos mennesker. Dansk ekspert kalder opdagelsen ”skræmmende”.

Det er velkendt, at små partikler fra luftforurening kan finde vej ned i lungerne og forkorte livet for mennesker.
Men som noget helt nyt har forskere opdaget, at partikler fra blandt andet biler og kraftværker efter alt at dømme også kan finde vej ind i vores hjerner.
Opdagelsen bliver af de britiske forskere bag resultaterne betegnet som ”chokerende”. Forskerne fra Lancaster University havde fokus på mikroskopiske af det stærkt magnetiske jernmineral magnetit, der ofte findes i høje koncentrationer i forurenet luft.
Disse partikler ledte de efter i hjernevæv fra 37 mennesker – 29 fra den stærkt forurenede megaby Mexico City samt otte fra den noget mindre forurenede storby Manchester. Flere af patienterne havde lidt af demenssygdomme.
Til deres overraskelse fandt forskerne endog meget høje koncentrationer af mikroskopiske magnetitpartikler i hjernerne, faktisk flere millioner pr. gram hjernevæv. Men flest i hjernerne fra Mexico City.
”Det er stærkt chokerende”, siger forskningsartiklens hovedforfatter, professor Barbara Maher, til BBC. Over for avisen The Guardian forklarer hun, at ”man skal ikke ønske at have magnetit i hjernen, for der er det særligt giftigt”.
Småpartikler fra magnetit er i tidligere undersøgelser blevet kædet sammen med de skader, man ser i hjernen hos patienter, som lider af demenssygdommen Alzheimer.
Magnetitpartiklerne kan dannes naturligt i hjernen, men de naturlige adskiller sig tydeligt i deres form fra magnetit fra bilers udstødning og kraftværkers skorstene. Ifølge de britiske forskere havde cirka 99 procent af partiklerne i de undersøgte hjerner ekstern oprindelse og kan derfor næsten kun stamme fra luftforurening.

Snyder sig ind
 En af Danmarks førende eksperter på området, professor og neurobiolog Torben Moos fra Aalborg Universitet, finder forskningsresultaterne ”skræmmende”.
”Det er uhyggeligt, at de her partikler efter alt at dømme kan snyde sig ind i hjernen. Det minder os om, at vores miljø kan være mere skadeligt, end man almindeligvis går og tror”, siger han.
Dog understreger Torben Moos, at der skal mere forskning til, før en klar forbindelse mellem luftforurening og skader i hjernen er etableret.
Men Torben Moos kan godt forestille sig, at magnetitpartiklerne kan finde vej ind i hjernen:
”Meget højt oppe i næseregionen har vi et lillebitte lugteområde, som er forbundet med hjernen via nervetråde. Så hvis man inhalerer noget, som opløses i slimhinden lige der, hvor trådene kommer ind, kan det vandre ind og sprede sig i hjernen”.
Ifølge forskningsresultater, der er offentliggjort i tidsskriftet PNAS, har magnetitpartiklerne i hjernevævet diametre på maksimalt 200 nanometer. Til sammenligning har et menneskehår eb bredde på mindst 50.000 nanometer.
Selv om sammenhængen ikke er fuldt dokumenteret, er der næppe tvivl om, at magnetit kan forårsage ødelæggelser oppe i vores tænkeboks.
”Der er temmelig klare tegn på, at metaller kan fremme dannelsen af nogle af de sammenklumpninger, man ser i hjernen ved Alzheimer. Så man kan sagtens forestille sig, at man ved inhalering kan få nogle af de grimme partikler op i hjernen, hvor de starter en ødelæggende proces”, siger den nordjyske professor.